Vores dækservice i Hillerød hjælper dig med at finde de rette dæk, og vi monterer dem naturligvis også for dig.
Dækkene er din eneste kontaktflade med vejen.
Derfor er det vigtigt at vælge de rigtige dæk og tage højde for årstiden. Den vigtigste årsag til, at der findes vinter- og sommerdæk, er temperaturen, da den har stor betydning for dækkenes vejgreb.
Efterhånden som temperaturen falder, får slidbanematerialet på sommerdæk et ringere vejgreb, mens vinterdæk får relativt bedre vejgreb.
Ved kørsel på sne og is præsterer vinterdæk væsentligt bedre end sommerdæk med hensyn til nedbremsning, trækkraft og styring. Samtidig har vinterdæk en dårligere ydeevne om sommeren, ligesom nedbremsning og styring påvirkes negativt.
Derfor anbefaler vi altid at vælge dæk, der er beregnet til årstiden. I visse lande som Tyskland, Østrig, Norge og Sverige er vinterdæk lovpligtige eller som minimum påkrævet i vintervejr.
Vær altid bekendt med de relevante nationale love, når du rejser med bil om vinteren.